tirsdag den 28. oktober 2014


"into the night...."  (Julee Cruise)

Den danske rapper Jooks, der på sit efterhånden mange år gamle Outcast Hey-Ya inspirerede hit, sang om en dame der ville ha’ en rapper, er snart tilbage med et nyt album. Første nummer lyder spændende og anderledes. Jeg ser frem til at høre mere.
 

Men den store nyhed er, at en ny sæson af, efter min mening, den bedste tv’serie ever: Twin Peaks, kommer i 2016. En stor del af Twin Peaks universet var musikken, så jeg håber der også kommer nyt fra Angelo Badalamenti og Julee Cruise. I mellemtiden vil jeg fremhæve dette gamle nummer fra soundtracket, der rummer både det smukke, melankolske og dystre ved serien. Læg f.eks. mærke til det abrubte break midt i nummeret ,som vækker lytteren fra at glide væk i nattens mørke.

 

David Bowie kommer med en ny opsamling og i den sammmenhæng, er der lagt et helt nyt nummer på nettet, hvor David Bowie jazz’er d.a.u.d.a J Det fungerer rigtig fedt og også en typisk Bowie manøvre ikke at skrive et nyt pophit til en opsamling, men i stedet at udfordre lytteren med et mere eksperimenterende nummer.

http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/music/news/david-bowie-premieres-new-song-sue-or-in-a-season-of-crime-9789932.html

En Fade-into-music-blog-klassiker:

Dette nummer opdagede jeg første gang, da jeg så filmen Donnie Darko. 80’er klassiker med Tears for Fears, som stadig holder i dag. Åbner med et flot, catchy klaverstykke og da vokalen sætter ind, så stinker dette nummer langt væk af 80’er på den rigtig gode måde. Melankolsk og up-beat på samme tid, virkelig lækkert.

 

 Et Fade-into-music-sangcitat:

“the jukebox has to take a leak, and the carpet needs a haircut” – The Piano Has Been Drinking (Tom Waits)

 

 En Fade-into-music-musikvideo-anbefaling: Azelia Banks’ sorthvid video til nummeret 212. Ret low budget, men godt filmet og passer perfekt til nummeret, fremfor en overgearet dansevideo med en masse moves, som man så tit ser.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar